Jeg har altid haft et godt øje til søgemaskineoptimering.

På en eller anden måde er tanken om gratis konverterende trafik enormt spændende.

(Ikke så underligt, når du har annonceret for millioner på Meta 😜)

Derfor var det en "no-brainer" at have SEO i tankerne, allerede inden vi lancerede anew sleep.

Især fordi vi kunne se, at der var en god mængde søgninger.

Her kan vi se, at der allerede var omkring 18.000 søgninger på "tyngdedyne" og "kugledyne" i november 2021 ifølge Google Keyword Planner.

Jeg beskrev tidligere i mine reflektioner over de første 3 måneder i anew, at vi fra starten havde et ønske om at dominere søgeresultaterne.

Det skyldes, at når vi går ind og bruger mange penge på Meta, vil antallet af søgninger stige (alt andet lige). Denne effekt er kun større, jo flere konkurrenter der er til at "åbne op" for efterspørgslen.

Hvis du ikke er på Google, giver du penge til dine konkurrenter.

Se blot, hvordan antallet af søgninger har udviklet sig fra 2021 til 2022.

I november 2021 var der omtrent 18.000 søgninger.

I november 2022 steg det tal til ca. 30.300 søgninger. 🤯

Vil vi gerne have en stor bid af den kage? Hell yes.

Derfor har vi brugt en masse krudt (og penge) på at få hele tre domæner til at ranke på vores primære søgeord.

Som om ét domæne i sig selv ikke var udfordring nok for et lille team.

I dag ser det heldigvis godt ud. For alle tre domæner.

Her er et snapshot fra Accuranker, som viser udviklingen på anewsleep.dk
Vi lancerede i slutningen af september 2022 og har haft en pæn udvikling.  

I dag tracker vi omtrent 46 søgeord (keywords) og de placeringer, som vi har fået har en værdi af ca. $6.900 ifølge Accuranker, hvis man skulle købe tilsvarende trafik fra Google ads - det er super flot. Share of Voice (synlighed) er beskrevet herunder - i bund og grund er det en måde at regne trafikken ud på.

💡
Share of Voice (SoV) is an indicator of how your most important keywords are performing. All keywords that rank between positions 1 to 20 are used for the calculation. The average CTR for the position is multiplied by the search volume of each keyword, allowing you to see if high traffic keywords are losing or gaining ranks. 

Fremadrettet

Selvom vi har opnået flotte placeringer, så har vi massere af potentiale til gode.

Søgemaskineoptimering er stadig en stor del af vores hverdag, især på grund af ønsket om at få indtægter placeret på andre kanaler end Meta- og Google-annoncer.

Misforstå mig ikke. Vi fravælger ikke Meta og Google ads.

Jeg har set det alt for ofte:

Det går rigtig godt med de betalte kanaler.

Derfor glemmer man eller prioriterer slet ikke kanaler som SEO, e-mail og affiliate. Oftest får de en brøkdel af budgettet (under 10 %).

Nogle gange ingenting. Hvilket er et kæmpe selvmål i min verden. 🙃

Don't put all your eggs in one basket.

Som man nu siger. 😄

Målsætningen for i år er at vi skal ramme 10.000+ besøgende om måneden fra Google organic.

Jeg kommer til at udgive et dybdegående indlæg med hvordan vi arbejder strukturet med SEO.

Indlægget kommer til at indeholde vores approach til:
1) Onpage SEO
2) Linkbuilding
3) High Quality Content
4) Vores brug af SEO tools

Vil du gerne modtage besked når indlægget udkommer? Så skriv dig op herunder:

Del dette blogindlæg