Søgemaskineoptimering (SEO) er en disciplin med mange holdninger. Oftest kender man en stor del af de initiativer, der skal til at for at forbedre ens placeringer i Google.

En væsentlig del af SEO er linkbuilding, som kan opdeles i flere niveauer - herunder tier 2 linkbuilding. I denne artikel vil jeg dykke ned i, hvordan tier 2 linkbuilding har hjulpet os.

Hvad er tier 2 linkbuilding?

Tier 2 linkbuilding refererer til den proces, hvor man skaber backlinks til de sider, der allerede linker til ens egen hjemmeside.

Disse backlinks er ofte kaldet "tier 2" fordi de ikke peger direkte på det primære website, men i stedet styrker værdien af de eksisterende "tier 1" links.

Der er flere grunde til at bruge tier 2 linkbuilding. Her er de grunde, som gør, at vi vælger at prioritere det.

Tier 2 linkbuilding hjælper med at styrke værdien af vores eksisterende links. Det sker ved at vi bruge vores de "mindre gode" links til at pege mod vores tier 1 links.

I princippet når disse sider får flere links, vil søgemaskinerne anse dem for at være mere værdifulde og derfor tillægge dem en højere værdi. Dette resulterer i, at vores tier 1 links får større betydning og kan hjælpe med at forbedre vores hjemmesides placering i søgeresultaterne.

Hvis man har købt links kan man opleve, at de enten er lang tid om at blive indekseret eller slet ikke bliver det. Det skyldes at nogle gange er artiklerne begravet så langt inde på siden, at Google har svært ved at finde det. Her kan tier 2 linkbuilding være handy i at gøre Google opmærksom på at det pågældende link eksisterer og hjælpe med indeksering.

💡
Et godt tip. Hvis man har købt linkbuilding, så bør man aldrig betale for ét link, der ikke er indekseret af Google. Sørg derfor for at se om dine link bliver indekseret af Google ved at søge på Google efter dem. Du kan søge direkte efter "site:URL". Hvis den dukker op er den indekseret. Alternativt kan du se om du kan se det inde i Google Search Console.

Penalties

Tidligere har Google konstant været på udkig efter unaturlige linkprofiler og straffet de websites, der deltager i manipulerende linkbuilding taktikker. Selvom Google nu er trappet meget ned på straffene og sætter værdien af unaturlige links til at være nul, er det stadig vigtigt at være opmærksom på, hvordan linkbuilding bliver udført.

Ved at fokusere på tier 2 linkbuilding åbnes der op for muligheden for at tage mindre attraktive links (som vi ikke ville lave direkte til vores sider) og lave dem til vores tier 1 links. Dette er med til at reducere risikoen for at blive straffet af søgemaskiner for unaturlige linkprofiler.

Ingen kan forudsige med sikkerhed, hvad der er garanteret i forhold til Google og SEO, men jeg vælger at stole på ovenstående logik og min egen mavefornemmelse.

Vores resultater med tier 2 linkbuiding

Vi begyndte at bygge tier 1-links tilbage i maj 2022, men det var først, da vi begyndte at bruge tier 2-linkbuilding med andre tiltag, at vi for alvor fik gang i sagerne. Jeg kan ikke garantere, at det udelukkende skyldes tier 2-linkbuilding, men vi så helt klart en positiv effekt efter cirka en måned, så vi fortsatte med at smide flere links på bålet (get it? 😆).

Og det virkede. Vores synlighed i Accuranker - altså hvor meget trafik vi får - gik helt amok.

Vores step by step approach

  1. Identificer de vigtigste tier 1 links: Start med at identificere de sider, der allerede linker til din hjemmeside, og vælg de vigtigste og mest relevante sider, som du vil fokusere på at styrke med tier 2 linkbuilding.
  2. Find relevante tier 2 link muligheder: Brug tjenester som Nemlinkbuilding og AI Links til at finde relevante hjemmesider, der kan være gode kandidater for tier 2 linkbuilding. Det er en god idé at disse sider er relateret til din branche eller niche.
  3. Skriv artikler og publicér dem: For at opnå tier 2 links, skal der skrives artikler til disse links. Oftest gennem tjenester som Nemlinkbuilding og AI Links kan du bestille artiklerne med. Alternativt kan du skrive dem selv eller bruge Jasper til at skrive dem (hvilket vi gør).
  4. Hvor ofte og hvor mange: Vi plejer at bygge 2-3 tier 2 link til hver tier 1 artikel. Det gør vi med et par dages mellemrum per link.

Fremtiden

Vi fortsætter med at bygge tier 2 til næsten samtlige af vores tier 1 link. Det gør vi fordi at vores kurve er stødt stigende for tiden og vores SEO strategi giver pote. Vi bruger rigtig meget krudt på content og publicerer mellem 3 - 5 artikler hver eneste uge. Her kan vi se en kombination af linkbuilding (tier 1 og 2) samt content er en kæmpe driver i vores vækst gennem SEO.

Del dette blogindlæg